Rodbehandling

Denne patientvejledning er udarbejdet af lektor, ph.d. Lars Bjørndal, Tandlægeskolen, Københavns Universitet, i samarbejde med Tandlægeforeningen.


Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles?

De fleste rodbehandlinger skyldes, at et hul i tanden (caries) når igennem tandbenet og helt ind til nerven (pulpa), så bakterier trænger ind og giver betændelse i nerven. Tandnerven ligger inde i rodkanalen i midten af tandroden. Smerter fra følsomme tandhalse eller revnede tænder kan i nogle tilfælde kun fjernes ved, at man rodbehandler tanden.

En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden, og fyldningen derfor ligger tæt på nerven, eller hvis tanden har været udsat for et slag (traume). I tænder, som er blevet behandlet med en krone, kan tandnerven i sjældne tilfælde gå til grunde, og bakterier kan efterfølgende invadere det døde væv.

Det er altså bakterier og deres affaldsstoffer, som giver en kronisk betændelse i tandnerven. En rodbehandling og fjernelse af tandnerven er nødvendig, ellers vil bakteriernes affaldsstoffer brede sig ud af tanden og udvikle rodspidsbetændelse. Har betændelse spredt sig til en rodspidsbetændelse, kan tanden fortsat godt reddes med en rodbehandling, prognosen er bare lidt dårligere (læs kapitlet Efter rodbehandlingen).

En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve.

Symptomer

Betændelse i nerven vil ofte give tandpine i varierende grad, da smerten opfattes forskelligt fra person til person. Tandpinen kan føles som smerte i nabotænderne,

øret, kæbehulen, eller den kan opfattes som hovedpine. Det kan derfor undertiden være vanskeligt at finde den syge tand.


En nervebetændelse giver typisk smerte ved kulde og varme.

En rodspidsbetændelse derimod giver oftest intet eller kun ringe ubehag, tanden er måske lidt øm, når man tygger, og den kan skifte farve.

En rodbetændelse kan ses på et røntgenbillede – hvilket ikke er tilfældet ved en nervebetændelse. En rodbetændelse kan undertiden udvikle sig til en smertefuld tandbyld, måske med feberudvikling.

Hvis en tandbehandling ikke umiddelbart kan iværksættes, kan det være nødvendigt at supplere med noget smertestillende medicin samt et antibioticum (penicillin eller andet). Antibioticum fjerner ikke en død bakteriefyldt tandnerve, og det er derfor vigtigt at forstå, at penicillin ikke erstatter en egentlig rodbehandling.

Da tandnerven for det meste er levende ved behandlingens begyndelse, må man lægge en lokalbedøvelse. Herefter er behandlingen stort set smertefri.

Tand med nervebetændelse

Tand med rodspidsbetændelse

Hvordan udføres en rodbehandling?

En rodbehandling er tandlægens metode til at behandle en nerve- eller rodbetændelse. Der kan ikke udstedes garantier for, at behandlingen altid lykkes eller for, at der ikke opstår komplikationer efter behandlingen. Afhængig af tandens tilstand og hvilken behandlingsmetode der anvendes, lykkes den optimalt udførte rodbehandling i 80 til 95 % af tilfældene.

Mislykkes rodbehandlingen, er der mulighed for at fjerne resten af betændelsen ved tandens rodspids med en rodspidsoperation.

Når tandlægen starter en rodbehandling, sker det ved, at tandlægen borer et hul i tanden for at komme ind til nerven i rodkanalen.

Hjørnetand i undermunden, der skal rodbehandles

Åbning til rodkanalen

Røntgenbillede af tanden med fil i rodkanalen for at fastlægge rodens længde

En af måderne, hvorpå man sikrer et godt behandlingsresultat, er at hindre, at nye bakterier kommer ned i rodkanalen under behandlingen. Derfor beskyttes tanden med en lille dug. Længden af roden fastlægges ved hjælp af et røntgenbillede eller elektronisk måleudstyr.

Nerven og bakterierne fjernes, og der renses ud med rodfile til den ønskede dybde og størrelse.

Ved en rodspidsbetændelse skal rodkanalen desinficeres yderligere.

Det er derfor almindeligt, at rodkanalen desinficeres i en længere periode. Det betyder, at rodbehandlingen ikke altid kan gøres færdig på ét besøg. I den mellemliggende periode er rodkanalen midlertidigt fyldt op.​

Rodfil

Fil i rodkanal

Fil i rodkanal

Når tandlægen skønner, at rodkanalen er færdigrenset og desinficeret, fyldes rodkanalen op med et plastisk rodfyldningsmateriale (guttaperka) og rodfyldningscement.

Dette skal sikre, at der ikke på ny trænger bakterier ind i rodkanalen. På et røntgenbillede kan man kontrollere, om rodfyldningen er tilfredsstillende, dvs. lukker rodkanalen tæt af.

Rodkanalen fyldt med guttaperka

Rodbehandlet tand

Kontrolrøntgenbillede af

den rodfyldte tand

​I sjældne tilfælde er rodkanalen snævret ind. Det ses fx hos ældre personer, hvis tanden har været behandlet gentagne gange, eller hvis der har været betændelse i nerven. En snæver eller vanskeligt tilgængelig rodkanal øger risikoen for, at rodfilen knækker i kanalen under behandlingen. Ligeledes kan der ved vanskeligt tilgængelige rodkanaler være risiko for, at rodfilen går ud igennem siden af roden.

Dette kan på sigt medføre problemer med tanden.


Efter rodbehandlingen

Man kan undertiden opleve lette, forbigående smerter et par dage efter rodbehandlingen. Er smerterne vedvarende eller tager de til, skal man kontakte sin tandlæge.

En rodbehandling er en kompliceret behandling, som bl.a. er afhængig af, hvordan naturen har udformet den enkelte tandrod. Så man vil af og til komme ud for, at det bliver nødvendigt med en fornyet rodbehandling eller en rodspidsoperation, hvis betændelsen ikke forsvinder efter første rodbehandling.


I visse tilfælde kan man ikke udføre en normal rodbehandling.

Det kan bl.a. skyldes, at rodkanalen er så snæver, at tandlægen ikke kan komme til at rense den med sine instrumenter. Også i disse tilfælde bliver det nødvendigt at fjerne betændelsen med en operation. Operation af rodspidsbetændelser har afhængig af situationen en prognose på mellem 60 og 90 %.

Ved en rodbehandling er tandlægen nødt til at fjerne meget af tandemaljen for at kunne komme ned i rodkanalerne. Derfor er der som regel ikke ret meget tand tilbage efter behandlingen. Den manglende tandemalje kan erstattes på forskellig måde.


Hvis rodbehandlingen er gået som forventet, kan tanden med det samme forsynes med en endelig erstatning for den mistede tandsubstans. Er der tvivl om rodbehandlingens prognose, kan tandlægen forsyne tanden med en mellemløsning hér og nu. Efter en observationsperiode på ét år tages et røntgenbillede, der viser, om rodbehandlingen er lykkedes tilfredsstillende. Er rodbehandlingen lykkedes, kan den endelige behandling udføres.

En rodbehandlet tand reagerer ikke på samme måde overfor tryk, som en tand der ikke er rodbehandlet.

Det betyder, at man ubevidst kan komme til at overbelaste en rodbehandlet tand, så den flækker. Flækker tanden på langs, er der kun én udvej, og det er at trække tanden ud. Hvis tanden er meget svækket efter rodbehandlingen, vil tandlægen derfor ofte anbefale, at den rodbehandlede tand forsynes med en krone. Så er risikoen for, at tanden flækker nemlig meget lille.

Nogle rodbehandlede tænder vil med tiden ændre farve.

Farveforandringen kan blive så stor, at en korrigerende behandling kan blive nødvendig af kosmetiske grunde.

Telefon: 97 93 45 10

CVR: 16703702

Tandlægerne i Snedsted

Banegårdsvej 1 C

7752 Snedsted​